Om mig

 Pianist, komponist og underviser

Hvordan det hele begyndte!  – Tre episoder med stor betydning og lidt om hvad der siden skete…

I 1971 tog jeg som 14-årig på Den Danske Jazzkreds sommerstævne på Vallekilde højskole. Året efter var jeg tilbage igen og denne gang skete der noget der slog benene helt væk under mig. I et rum sad en lille mand med sorte krøller og øvede. Jeg satte mig på gulvet ved siden af klaveret og lyttede… Og mine ører voksede og voksede…Det var Chick Corea der sad ved tangenterne. Så spurgte jeg ham, hvordan man spillede en blues – hvorefter han spillede fem herlige minutter og tilsidst rejste sig og sagde: ” Sådan”. Jeg var i musikalsk chok. Jeg synes det var det smukkeste jeg nogensinde havde hørt – og tilmed spillet af et levende menneske, der sad lige ved siden af mig…

I 1973 var jeg til koncert i Jazzhus “Montmartre” i St. Regnegade. Endnu en ung mand med sort krøllet hår spillede. Der var stopfyldt i lokalet – ingen ledige pladser. Men når man kun er 16 år, må man godt sætte sig under flygelet. Så der sad jeg og lyttede… Det var solokoncert med Keith Jarret – og mine ører var endnu en gang ved at falde af…

I 1973 var jeg for tredje gang på Vallekilde højskole. Havde hørt Stevie Wonders “You’re The Sunshine Of My  Life”  lige før frokostpausen. Den var netop udkommet. Tænkte kun på det nummer under hele frokosten. Skyndte mig tilbage efter pausen for at høre nummeret igen. Og igen. Og igen. Men så viser det sig at der var en anden i  rummet som også var helt vild med det nummer. Vi  giver os til at danse, mens folk rundt om sidder undrende i sofaen og og forsøger at læse avis. Så opstår tanken; “jamen vi kunne jo spille nummeret – sammen”. Det gjorde vi så – som duo ved afslutningskoncerten i “Montmartre” i St. Regnegade. Og det blev optaget og senere udgivet på Karsten Vogels kassettebånds-label “Alt det  lort de andre ikke vil udgive”. Manden var saxofonisten Anthony Braxton som på foranledning af Chick Corea var lærer på årets stævne.

———————-

Så var jeg i gang og spillede som 20-årig mit første job i Huset i Magstræde (latinbandet Dansk Samba Union med Christian Sievert). Et par år senere spillede jeg samme sted med kvinde-Big Bandet Heksehyl som var startet på initiativ af saxofonisten Hanne Rømer. Det var et farverigt orkester og et godt sted at træde sine musikalske barnesko. Big Bandet fik for øvrigt senere besøg af en fornem gæste-dirigent, Thad Jones, der i en weekend instruerede og dirigerede orkesteret.

Nogenlunde samtidig havde jeg gang i bandet LaChris, og det  blev starten på et mangeårigt samarbejde med fløjtenisten Chris Poole. Vi spillede også sammen senere i Krystalkvintet, med Marilyn Mazur bag trommerne. Men først og fremmest har vi optrådt rigtig meget som duo.

Hanne Rømer og jeg spillede i 1980 vores første Duokoncert på Odense bibliotek. Dette samarbejde har udmøntet sig i fire CD’er med egne kompositioner og jazzstandards. I 2013 udgav vi en bog med vores kompositioner.

Hanne og jeg har i årenes løb udviklet en særlig musikalsk fortrolighed, hvor vi ubesværet bevæger os fra den helt frie form til det stramt arrangerede. Improvisation er derfor et vigtigt omdrejningspunkt i musikken, som iøvrigt fusionerer inspiration fra den klassiske musik med jazzen i videste forstand. Det nordisk-lyriske tonesprog er selvfølgelig også en væsentlig del af vores “soundscape” (se også amanda-music.dk).

Herudover har jeg skrevet og arrangeret musik til blandt andet Big Bands og som det sidste også til en klassisk strygekvartet, som jeg fik mulighed for at skrive til på Vallekilde Summersession 2015.

———————-

Som det ses på denne hjemmeside, er jeg også meget glad for at male, tegne og klippe i papir.

Krudttønden, 2014

IMG_0035

Reklamer